x

John Lee Hooker er død, 83 år gammel

John Lee Hooker er død, 83 år gammel

Hooker døde stille uden særlig dramatik, imens han sov. Der var både familie og venner tilstede ved hans side, og dødsfaldet var så naturligt det kunne være – i øvrigt i en pænt sen alder for en mand med Hookers vilde og turbulente historie. The King of Boogie – som han også kaldtes i USA – var et af de sidste forbindelsesled til førkrigstidens ”ægte” blues-traditioner. Han var – kan man roligt sige – en af de sidste af de sande originaler.

 

John Lee Hooker var kendt og både elsket og agtet verden over. Med sin drævende monotont-hypnotiske, og meget personlige bluesstil, satte han genren på det musikalske verdenskort – og gjorde den evigt trampende højrefod til sit varemærke. Hooker hittede første gang helt tilbage i 1949, blandt andet med numrene Hobo Blues og Crawling King Snake Blues. Præcis 40 år senere, udgav John Lee Hooker så kæmpesællerten The Healer, som endnu engang bragte ham på alles læber (og pladetallerkener).

 

John Lee Hookers unikke røst og stil vil blive stærkt savnet – halvt flag herfra.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA