x

Se Månedens Demo-vinder live

Se Månedens Demo-vinder live

I forbindelse med udvælgelsen af Kå som månedens demo-vinder vil bandet kunne opleves i Lades Kælder i København ved en koncert arrangeret i samarbejde med GAFFA. Koncerten indledes kl. 22.00 og koster den ydmyge sum af 40 kr. Favn yder support.

Kås demo hedder ”Kaskader”, og bandet spiller ifølge eget udsagn indie-folk på dansk. Demoen fik fem stjerner hos GAFFAs anmelder, der tillige fandt en ”råstyrke gemt i disse sange, man sjældent finder i dansk musik” og sammenlignede bandet med navne som Hedningarna, Tori Amos og Under Byen.

Kå indspiller deres debutalbum her i januar og februar, og det forventes at komme på gaden i løbet af 2005.

Live-bandet er netop blevet udvidet til en septet med bl.a. cello og violin foruden trommer, bas, guitar og tangenter. Så der skulle være minimum syv gode grunde til at troppe op.

Se bandets hjemmeside her!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA