Den danske sanger og sangskriver er aktuel med førstesinglen fra sit kommende album, der kommer til efteråret
I dag den 6. juni udsender Erann DD singlen "Fell In Love", som er en smagsprøve på fuldlængdealbummet "Erann 2011", der er på gaden til efteråret.
"Fell In Love" er resultat af flere måneders arbejde i nyt studie. I august sidste år valgte Erann DD at oprette sit eget pladeselskab Fox Off, fordi han havde en vision om at gøre noget nyt, bryde med vante rammer og være med til hvert et led i processen at lave en plade.
"Det har altid været min drøm at udforske og udfordre hele den kreative proces fra den spæde ide til en sang og helt frem til det endelige produkt, og i alle faser af udviklingen", fortæller Erann DD.
På den kommende plade har Nik & Jay stået for sangskrivningen sammen med Erann DD, og det er blandt andet duoen Jon og Jules, også kendt som Nik & Jays faste samarbejdspartnere, der har produceret.
Du kan høre en teaser til "Fell In Love" og læse mere på Facebook.