Nyhed

Kaiser Chiefs udgiver fysisk album

"The Future Is Medieval" kommer i fysisk form inklusive et helt nyt nummer

Kaiser Chiefs valgte 6. juni at gøre tyve sange tilgængelige på deres webside, og herefter kunne brugerne selv vælge de ti, de gerne ville have på deres version af "The Future Is Medieval". Men nu vælger bandet at supplere med at udsende musikken i fysisk form og smider et helt nyt nummer med i købet.

Ifølge en melding fra bandet har den opfindsomme idé ikke bare skabt en masse debat og omtale, men der er også kommet et krav om et "officielt album", hvilket bandet nu har valgt at honorere. Af sammen grund har bandet ikke tænkt sig at vente på en marketingskampagne eller anmeldelser, så den kommende skive vil komme ud allerede i slutningen af denne måned.

Det forlyder også, at bandet har indspillet 23 sange til albummet, men det var kun 20 af dem, man kunne vælge mellem online. En af de sidste tre hedder "Kinda Girl You Are", og da bandet har spillet den live med succes på det seneste, har de valgt at inkludere den på det fysiske album. Denn kunne også være kommet med blandt de oprindelige 20, men da der skulle lægges sange ud var den simpelthen ikke færdigindspillet, så den nåede ikke med.


Dermed findes der nu en "officiel" trackliste for "The Future Is Medieval", der er som følger:

'Little Shocks'
'Things Change'
'Long Way From Celebrating'
'Starts With Nothing'
'Out Of Focus'
'Dead Or In Serious Trouble'
'When All Is Quiet'
'Kinda Girl You Are'
'Man On Mars'
'Child Of The Jago'
'Heard It Break'
'Coming Up For Air'
'If You Will Have Me'

Den fysiske udgave af albummet udsendes mandag 27. juni.

ANNONCE