x

Live Camp ringer sidste omgang

Live Camp ringer sidste omgang

Live Camp, der er afløser for talentkonkurrencen Starfighters, som Smukfestarrangørerne efter godt ti år besluttede sig for at nedlægge, ringer ind til sidste omgang.

Sidste runde er i gang, før det kan afgøres, hvilke tyve bands og solister der skal til Live Camp, og dermed kommer til at optræde for Kærlig Hedens Scenes publikum i dagene den 7.- og 8. august, og ikke mindst får mulighed for at blive det band, som Smukfests bookere vælger til at åbne Bøgescenerne den 10. august. Med Live Camp er der altså tale om en to-dages festival i august måned, hvor pure bands og solister får mulighed for at spille foran et større publikum. 

Det er fans og venner, der skal hjælpe de forskellige bands på vej via en SMS-afstemning, som kører frem til den 23. juni, og i starten af juli vil det blive offentliggjort, hvilke tyve navne der kommer til at optræde på Live Camp under dette års Smukfest. 

En lang række branchefolk - bl.a. bookere og pladeselskaber - har lovet at støtte op om Live Camp og vil dukke op undervejs for at spotte de nye talenter. Se de mere end 200 bands der foreløbelig har tilmeldt sig, se hvilke branchefolk der dukker op – og læs i det hele taget alt om arrangementet hos Live Camp

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA