Nyhed

Robbie Williams vil ændre sangtekst

Den britiske sanger har ændret sin spiritualitet og ønsker derfor at lave teksten til et af sine hits om

Robbie Williams vil ændre teksten til en af sine sange, fordi den ikke længere stemmer overens med hans religiøse overbevisning. Det er linjen "Jesus didn't die for you" fra nummeret "Bodies" fra 2009, Robbie Williams gerne vil lave om på, da den ikke passer til hans overbevisning mere. Det skriver websitet metro.co.uk.

På sin egen blog refererer Robbie Williams til Gud som en kvinde og skriver:

"Jeg har ikke fundet Gud eller noget, men hun har måske fundet mig. Mine sandheder skifter altid. Hvis du har fulgt mig tæt, har jeg sagt, at "Bodies" er noget volapyk."


Nu har sangeren planer om at ændre sine tekster og holde dem ajour med sin nye spiritualitet:

"Det gav mening for mig dengang… men det gør det ikke nu. Har jeg lov til at ændre mening? […] At synge den sang nu giver ikke mening… Måske bliver jeg nødt til at ændre teksten til den næste turné."

Danske fans kan opleve Robbie Williams sammen med resten af Take That, når boybandet spiller i Parken den 15. og 16. juli klokken 20.00.


Der er stadig få billetter tilbage til den 15. juli, og de kan erhverves via GAFFA Live.  

ANNONCE