x

Sting planter træ i Kunstnerparken

Sting planter træ i Kunstnerparken

I forbindelse med sin omfattende og forlængede Symphonicity-turné gæstede Sting i går den 20. juni Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor han gav koncert i selskab med Aalborg Symfoniorkester og hans amerikanske dirigent Sarah Hicks.

Under sit visit satte musikeren også sit spor i Kunstnerparken i Kildeparken, hvor man en gang årligt afholder Nordeuropas største folkelige karneval. Sting er nu nummer femoghalvfjerds i rækken af internationale kunstnere, der hver især har plantet et træ i Kunstnerparken. Første gang der blev gravet og plantet var den 28. november i 1987, hvor Cliff Richard var første skud på stammen. I følge en pressemeddelelse har Sting plantet et fuglekirsebærtræ som vil bidrage til den økologiske cyklus ved at producere ilt og levere dejlige bær til fuglene i Kildeparken og ligeledes Kunstnerparken.

Kunsterparken er netop under omplantning, men senere på året vil Stings træ komme helt i front med blandt andet Elton Johns træ, som blev plantet den 6. juni 2004.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA