x

Oppenheimers Eftermiddag offentliggør det fulde program

Oppenheimers Eftermiddag offentliggør det fulde program

Musikarrangementet Oppenheimers Eftermiddag har siden år 2000 været med til at hjælpe ny dansk musik frem i lyset. Tidligere har blandt andre Dúné, The Blue Van, Fallulah og Ginger Ninja spillet til Oppenheimers Eftermiddag, og nu ligger programmet klart for 2011-udgaven.

Lørdag den 20. august kan man opleve seks nye danske artister på Voxhall i Aarhus. De artister man kan opleve er Asbjörn and the Strange Ears (billedet), Penny Police, From Sarah, Why Don't We Love Lucy, Wake Me For Coffee og Kids of the Wood. De seks nævnte navne er udvalgt blandt flere hundrede ansøgere.

Indimellem koncerter af de seks hovednavne vil andre underholdende og kulturelle acts som blandt andet singer- songwriter Mads Björn og Ida Gard supplere på Voxhalls café-scene. Når arrangementet slutter vil et kendt og fremadstødende band lægge vejen forbi og give koncert. Navnet offentliggøres først på selve dagen for arrangementet.

Hele herligheden kan opleves for "mindst 11 kr.", hvilket betyder, at man kan betale hvad man har lyst til, så længe det mindst er 11 kroner.

Oppenheimers Eftermiddag 2011 afvikles på Voxhall i Aarhus lørdag d. 20. august. Dørene åbnes kl. 15.00 og lukkes kl. 02.00.

Mere info om arrangementet kan findes på Oppenheimers hjemmeside www.oppenheimer.dk eller via Facebook.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA