Den københavnske festarrangør rykker ind på festivalens østlige campingareal søndag til onsdag
Portene til Roskilde Festival åbnede lørdag klokken 17.57, og i morgen begynder musikken så på Pavillon Junior-scenen. Hvis man er mere til dubstep, reggae, drum'n'bass, grime, dub og dancehall end rock og det, der ligner, eller bare vil have lidt afveksling, kan man dog også søge møde Swim City, badesøen på Roskilde Festivals østlige campingareal.
Her præsenterer de københavnske festarrangører Ohoi! nemlig masser af bas fra deres Funktion-One lydsystem kaldet Bass Fleet. Et lydsystem, som befinder sig på en 18 ton tung flydeponton, der sejler rundt på badesøen og leverer musik i tidsrummet 12-24 fra søndag den 26. juni til og med onsdag den 29. juni.
Her vil der være reggae, dubstep, grime, drum'n'bass med videre leveret af nogle af, ifølge arrangørerne, Danmarks bedste bas-producere, dj's og mc's.
Lineuppet er som følger:
B.O.C. (Kesi, Benny Jamz, Ohboy)
Beastie Respond
Bjørn Winnem
Boks (Serbern feat. Stanley Most)
Buda & T.O.M (med et specielt dub-sæt)
Christiania Radios Torsdagsredaktion (Breakfast, Reefer ReLeafer & MC Black Daniels)
Dragon Twinz
EaggerStunn
Firehouse
JB
JSL
La Cuchina Som Sistema
Nico DeFrost feat. MC Black Daniels
OHOI! (2000F, Kristobal, Tim Driver)
Ras Money (fra Rootsman Hi-Fi)
RDG
Revealomatic
Unity Hi-Fi
Universal Sound
Wobble Squad & BiZ