Nyhed

Red Barnet Ungdom holder børnefødselsdag på Roskilde

Ungdomsafdelingen af velgørenhedsorganisationen leverer blandet underholdning i standen

Roskilde Festival er skudt i gang, og selvom den officielle festival først går løs torsdag den 30. juni, begynder musikken allerede søndag den 26. juni på Pavillon Junior-scenen.

Også andre steder på festivalen er der dog underholdning. I Red Barnet Ungdoms stand i Game City-området på Camping West er der eksempelvis masser af underholdning mandag til onsdag for både børn og voksne, alt sammen under titlen "Red Barnets børnefødselsdag på Roskilde Festival".

Der er blandt andet konkurrencer, skattejagt, stand-up-komikere, leg og spas og mulighed for at flyde ud i loungen.


 

ANNONCE