x

Roskilde-vejret: Sol nu, regn senere på ugen

Roskilde-vejret: Sol nu, regn senere på ugen

Grafik anvendt med tilladelse fra dmi.dk. Få opdaterede vejrudsigter på dmi.dk

Roskilde Festival er i fuld gang med den såkaldte warm up-periode, og indtil nu har festivalen været præget af lutter sol og høje varmegrader og ikke en dråbe regn. I går nærmede temperaturen sig de 25 grader, og det samme bliver tilfældet i dag og i morgen. Det oplyser dmi.dk's lokale vejrudsigt for Roskilde by.

Når den officielle dele af festivalen går i gang torsdag, trækker skyerne sig imidlertid sammen over Roskilde. Temperaturen falder til omkring 15 grader, og der ventes 6 millimeter regn. Fredag bliver overskyet uden regn, mens temperaturen stiger til cirka 18 grader. Lørdag sniger temperaturen sig atter op på 18 grader, og der ventes 9 millimeter regn. På festivalens afslutningsdag søndag ventes der 9 millimeter regn og en temperatur, som når op på 20 grader. Alt sammen ifølge dmi.dk.

Vinden er svag i begyndelsen af ugen, hvor den tirsdag og onsdag ligger på omkring 5 meter i sekundet. Torsdag stiger den til 7 meter i sekundet, fredag til 8 meter i sekundet, og lørdag får vi en frisk vind på 10 meter i sekundet. Søndag falder vinden igen til 5 meter i sekundet.

DMI fortæller i øvrigt, at solens UV-stråling i disse dage er særlig høj, omkring 7, og DMI's UV-ekspert Paul Eriksen anbefaler at søge skygge og bruge knæ- og albuelang beklædning, bredskygget hat og solbriller. Vandfast solcreme faktor 15 anbefales til de dele af kroppen, som ikke er dækket af tøj.

Alt tyder altså på en Roskilde Festival med lidt for enhver smag, rent vejrmæssigt.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA