Århusianske rockbands støtter flodbølgeofrene

Århusianske rockbands støtter flodbølgeofrene

Billede: Lasse Hoile

I morgen torsdag den 27. januar udkommer cd’en ”After The Flood”. Cd’en er et resultat af tre ugers hårdt arbejde fra 12 århusianske rockbands og pladeselskabet Hothouse. Formålet er at lave en støtte-cd, der skal hjælpe Tsunami-ofrene i Asien.

Initiativet til projektet blev taget af bandet Fast Gallows, som hurtigt fik en række andre lokale bands med på ideen – bl.a. PowerSolo (billedet), Tiger Tunes, Strömning og Yellowish. Alle omkostninger i forbindelse med udgivelsen er blevet dækket af lokale sponsorer, og overskuddet går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælp: ”Vi siger aldrig nej til at bakke op om et godt og seriøst projekt, og der er hårdt brug for pengene”, siger Søren Christensen, der er Landskonsulent for Folkekirkens Nødhjælp.

”After The Flood” repræsenterer en bred vifte af århusianske navne fra den progressive undergrund, og genremæssigt byder cd’en f.eks. både på punk og elektronisk rock. Med undtagelse af sangene fra PowerSolo og Strömning, så er alle numrene eksklusive nyudgivelser.

Torsdag den 3. februar er der en opfølgende støttekoncert på Train i Århus, hvor en række af de medvirkende artister spiller live.

After The Flood

Train


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA