Nyhed

Mark Kozelek udsender dvd

Den koncertaktuelle sangskriver udsender en turné-dvd til august

Den tidligere Red House Painters-frontmand Mark Kozelek lægger vejen forbi Aarhus i starten af august, og kort tid efter udsender han en dvd med optagelser fra sine amerikanske og europæiske shows i 2010 og 2011. Den kommende udgivelse får titlen "Mark Kozelek: On Tour".

Det er første gang Kozelek har tilladt optagelser af sine koncerter, hvilket betyder at der hverken findes Red House Painters eller Sun Kil Moon-dvd'er. Men nu kommer der altså en med optagelser fra hans solokoncerter samt optagelser fra hans rejser med mere.

Dvd'en indeholder blandt andet en optagelse af "Katy Song" fremført i Sant'Ambrogio-kirken i Bologna samt en flamenco-inspireret version af "Third And Seneca" filmet på et hotelværelse i København i forbindelse med Kozeleks to koncerter til Frost Festival tidligere i år.


Tracklisten til "Mark Kozelek: On Tour" er som følger:

01 Sam Wong Hotel
02 Ålesund
03 Void
04 Katy Song
05 Half Moon Bay
06 Australian Winter
07 Tonight in Bilbao
08 Lucky Man
09 Trailways
10 Four Fingered Fisherman
11 Like the River
12 Lost Verses
13 Blue Orchids
14 Third and Seneca
15 Carry Me Ohio
16 You Are My Sun
17 Natural Light
18 Moorestown
19 Heron Blue

Mark Kozelek kan opleves torsdag 4. august på Musikcaféen i Aarhus.

ANNONCE