x

Seal til Danmark for første gang

Seal til Danmark for første gang

Den engelske soul-pop-sanger med honningstemmen har siden 1991 haft så mange hits, at han for nylig har samlet dem på en "Best 1991-2004"-cd – f.eks. "Crazy","Killer" og "Kiss From A Rose" – men han har faktisk aldrig optrådt i Danmark. Men endelig sker det, idet Seal giver koncert i Falconer Salen i København 11. april kl. 20. Oven i købet i front for en helt igennem akustisk kvintet.

Og Seal akustisk kunne godt gå helt og blive en stor oplevelse, for førnævnte "Best"-album findes også i en specialudgave med en bonus-cd med akustiske versioner af Seals hits, og det bliver de bestemt ikke ringere af.

På verdensplan har "Best" i øvrigt solgt 1,1 millioner eksemplarer til dato, og herhjemme er det tæt på at gå guld, dvs. at det har solgt knap 20.000 enheder. Ikke just ueffent.

Forsalget til koncerten beynder 27. januar kl. 10 på Billetlugen og i landets Fona-butikker.


Seals hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA