x

Hiphop i spandevis

Hiphop i spandevis

Den kommende tid byder på en masse seværdigt hiphop, og her på GAFFA.dk har vi kigget små to uger frem i kalenderen.

Allerede i aften er der klassisk hiphop på menuen, når Rust indleder deres 15 års fødselsdagsprogram med The Pharcyde fra LA.

Onsdag den 2. februar byder Vega i København på Foreign Exchange, der er mødet mellem producer DJ Nicolay, som bor i Amsterdam, og rapperen Phonte, som er en del North Carolina-gruppen Little Brother, der også spiller samme aften.

På lørdag præsenterer Aarhus Took It en af verdens store raplegender. Han hedder Masta Ace (billedet) og med "A Long Hot Summer" som sit seneste albumudspil, indtager han Train i Århus lørdag den 5. februar.

Tirsdag den 8. er Rust på banen igen med feststemte The Beatnuts, der gi'r den gas med up-tempo beats og catchy omkvæd.

Onsdag den 9. februar præsenterer onsdagsklubben Mid Week Brakes den amerikanske Mobb Deep i Amger Bio i forbindelse med en endags hiphop-festival. På plakaten samme dag er bl.a. også Digable Planets og The Alchemist.

På nedenstående links kan du finde meget mere information om de enkelte arrangementer.

RUST

VEGA

Aarhus Took It

Train

Amager Bio

Mid Week Brakes


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA