Nyhed

Håkan Hellström til Danmark med nyt album i ryggen

Nyt album 9.02, koncert i Vega 22.03 og VoxHall 23.03. Billetsalg fra 03.02 hos Billetlugen og Sex Beat Records

Billede: Martin Dam Kristensen

Den hyperenergiske svenske sanger og sangskriver Håkan Hellström udsender 9. februar sit tredje album med den spøjse titel "Ett Kolikbarns Bekännelser", og albummet bliver fulgt op med to koncerter herhjemme, 22. marts i Vega i København og dagen efter i VoxHall i Århus.

Hellström er kendt for ekstremt udadvendte og tændte koncerter, og hans koncert på Spot 09-festivalen i Århus fik seks stjerner og flg. ord fra en publikummer: "Hvis jeg nogensinde skulle trampes ihjel til en koncert, skulle det være til Håkan Hellström". Så ved du, hvad du går ind til! Hans forrige album "Det Är Så Jag Säger Det" fik i øvrigt også seks stjerner på GAFFA.dk


Det nye album er i øvrigt delvis øvet frem af bandet i nært samarbejde med barndomsvennen Björn Olsson (eks-Union Carbide Productions). Håkan beskriver selv resultatet som "mere et skift i intensitet end i genrer som sådan". "Denne gang har det væsentlige været at skrive gode melodier. Der er ingen entydig stil på albummet; det er lytteren, der farver numrene."

Billetsalget til koncerterne begynder 3. februar hos Billetlugen og Sex Beat Records i København.


Håkan Hellströms hjemmeside

ANNONCE