x

Guillemots til Vega

Guillemots til Vega

Med deres tredje album Walk the River, som udkom tidligere i år, i bagagen, gæster Guillemots for første gang i tre år Danmark, når de den 26. september giver koncert på Lille Vega.

Bandet har tidligere besøgt landet i forbindelse med Beatday 2008 og tilbage i 2006, hvor de gav koncert på Christianias Loppen. I øvrigt en oplevelse, som fik GAFFAs mand på stedet til at uddele de maksimale seks stjerner og finde de poetiske vendinger frem, idet han beskrev koncerten som en "smuk musikalsk rejse igennem dystre landskaber, håbefulde oaser og ren uforlalsket livsglæde". Bandet har da også tidligere været nomineret til en Brit Award som "Årets Liveband".

Debutalbummet Through the Windowpane kom i 2006 og opnåede en placering på top tyve på den brtiske albumhitliste og en nominering til det års Mercury Music Prize, som dog endte med at tilfalde Arctic Monkeys.

Billetter koster 150 kroner (+gebyr) og kan købes på Vegas hjemmeside, via Billetlugen eller hos Fona. Inden koncerten kan man eventuelt varme op med musikvideoen til førstesinglen fra det aktuelle album, betitlet "The Basket".



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA