Nyhed

Keith Caputo vil være kvinde

Metalsangeren har netop meddelt at han ønsker at få foretaget en kønsskiftetransplantation

Den 37-årige forsanger i New York-metalbandet Life of Agony har ifølge NME Magazine udtalt, at han ønsker at lægge sig under kniven og få foretaget en kønsskiftetransplantation for at blive en kvinde. I forbindelse med bandets farvel-turné er sangeren allerede begyndt at omtale sig selv som hende i stedet for ham på sin officielle hjemmeside. På Twitter.com/KeithMinaCaputo har han desuden skrevet følgende:

"Mand til kvinde-transseksuelle ligesom jeg er de kvinder, der opgiver mandlige privilegier for femininitet!...truer patriarkatet!". En fan stillede et spørgsmål angående bandets opløsning, hvortil Caputo svarede: "Life Of Agony er allerede gået i isolation, og det har intet med min overgang fra mand til kvinde at gøre".

Afgørende indflydelse


I løbet af bandets 22 år lange karierre har de udgivet fire studiealbum, og er undervejs blevet citeret af mange af nutidens metalbands som "en afgørende indflydelse på deres lyd".

I 1997 forlod Caputo Life Of Agony for at fokusere på sin solokarierre, i hvilken har udgivet fire album. Bandet allierede sig i mellemtiden kortvarigt med Whitfield Crane fra Ugly Kid Joe. Men samarbejdet fungerede ikke, og bandet gik i opløsning. I 2003 blev det oprindelige Life Of Agony gendannet, inklusive Caputo, og bandet gav i den forbindelse koncerter i New York og senere flere koncerter, blandt andet i Danmark, og udgav et hidtil sidste album, Broken Valley fra 2005.

Til efteråret vil Keith Caputo turnére i England, vel vidende og indstillet på, at han vil være den første højt profilerede metalmusiker, der gennemgår en kønsskiftetransplantation. 


ANNONCE