Polemikeren kalder pop-dronningen for McDonna og anfægter hendes vokale evner
Ifølge Billboard har eks-The Smiths-sangeren sammenlignet Madonna med den legendariske franske sangerinde Edith Piaf, og det er ikke til Like a Virgin-stjernens fordel:
"Det (som Madonna laver, red.) er faktisk svigagtigt og det stik modsatte af erotisk. Edith Piaf var syv centimeter høj, altid iklædt en beskeden sort kjole, sang uden kulisser og lys, og hendes stemme brølede over vinden med den mest utrolige og magtfulde kommunikation. Jeg vil gerne se McDonna forsøge at gøre hende efter".
Medie-Morrissey
Morrissey har i løbet af de seneste par dage atter gjort sig bemærket i medierne. I går, torsdag, skrev vi på GAFFA, at sikkerhedsvagterne skulle kropsvisitere alle publikummer for kød, inden de kunne komme ind til en koncert med den vegetariske sanger i Middlesbrough i England.
Tidligere i dag kunne vi endvidere rapportere, at Morrissey netop har fastsat udgivelsestidspunket for sin kommende selvbiografi, som forventes på gaden i december 2012. Hvem der så står for skud deri, får stå hen indtil videre.