Nyhed

Noel Gallagher er klar med nyt

Oasis-guitaristen udsender førstesinglen fra sin kommende solodebut

44-årige Noel Gallagher har netop offentliggjort detaljer vedrørende førstesinglen The Death Of You And Me til sit kommende solo-debutalbum, som har fået titlen Noel Gallagher's High Flying Birds, skriver gigwise.com.

The Death Of You And Me vil blive udgivet som digitalpakke, CD og 7", som vil indeholde b-siden The Good Rebel.

Førstesinglen frigives den 21. august, og her kan du se en trailer for den tilhørende video.


Tirsdag den 27. september sendes Albummet Noel Gallagher's High Flying Birds på gaden. Albummet er blevet indspillet i Los Angeles i samarbejde med produceren Dave Sardy.

Tracklisten til Noel Gallagher's High Flying Birds lyder som følger:

'Everybody's On The Run'
'Dream On'
'If I Had A Gun'
'The Death Of You And Me'
'(I Wanna Live In A Dream In My) Record Machine'
'AKA...What A Life!'
'Solider Boys And Jesus Freaks'
'AKA...Broken Arrow'
'(Stranded On) The Wrong Beach'
'Stop The Clocks'

Gallagher har tidligere udtalt, at han vil tage på turné med sine High Flying Birds i forbindelse med udgivelsen. I 2012 vil Gallagher endvidere udsende en endnu ikke betitlet lp i samarbejde med det psykedeliske rockband Amorphous Androgynous.


ANNONCE