Nyhed

Paul McCartney udgiver 9/11 dokumentar

I forbindelse med 10 års-dagen for terrorangrebet i New York udgiver Beatles -veteranen en dokumentarfilm til september

Dokumentarfilmen omhandler 69-årige McCartneys egne oplevelser omkring angrebet, der fandt sted mod World Trade Centre i New York den 11. september 2001.

Albert Maysles, der står bag dokumentaren, viser McCartneys planlægning af sin New York City-koncert, der fandt sted seks uger efter angrebet.

Filmen, der har fået titlen The Love We Make, vil blive vist første gang via Showtime den 10. september, og inkluderer også berømtheder som Mick Jagger fra The Rolling Stones, David Bowie og Leonardo DiCaprio.


Eks-Beatlen har siden 1967 udsendt et utal af soloudgivelser, og sidst vi hørte fra den britiske legende var i 2007, da han udgav albummet Memory Almost Full. Men i starten af 2012 udgiver han et album, som udelukkende bestående af coverversioner, hvor han blandt andre har allieret sig med Diana Krall. Ifølge Rolling Stone bliver det ikke sange, der har inspireret hans rockkarriere, men i stedet sange som hans far lyttede til.

 

 


ANNONCE