x

Paramore er klar med nye sange

Paramore er klar med nye sange

Det amerikanske rockband fra Franklin Tennessee blev dannet i 2004. Sidste år meddelte bandet via deres officielle hjemmeside, at de to brødre Josh og Zac Farro ville forlade det fem mand store band, for i stedet at spille sammen i bandet Novel America. Paramore er imidlertid fortsat som trio. En trio som for tiden arbejder på deres kommende album.

De fire nye sange er skrevet for at følge op på albummet Brand New Eyes fra 2009, skriver gigwise.com.

"Vi har skrevet fire nye sange, som alle er ret anderledes end tidligere. Nogle af sangene er tunge, men der er også én kaldet In The Morning Mess, som vi planlægger af spille live snart", har Williams fortalt Rockzone.

Om singlen Monster fortalte Williams:

"Jeg kan ikke rigtig sige, om Monster er en indikation af, hvad man kan forvente af det kommende album. Som band vil vi altid prøve på at udvikle os og prøve nye ting. Albummet vil helt sikkert være anderledes, men det vil stadig bevare Paramores væsen".

Omkring det at bandet nu er en trio, udtalte hun:

"Vi er ikke på udkig efter flere bandmedlemmer lige nu. Trioen består af Jeremy, Taylor og mig, og vi bruger ikke meget tid til at tænke over, hvordan Paramore vil være i fremtiden. Det er hårdt når bandmedlemmer forlader en gruppe, så lige nu fokuserer vi på at spille fantastiske sange".

Der er endnu ikke nogen dato på, hvornår det komende album vil være at finde i butikkerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA