x

Trailerpark Festival disker op med campingmuligheder og fuldt program

Trailerpark Festival disker op med campingmuligheder og fuldt program

"Campingområdet" på Trailerpark Festival er beliggende mellem en park og en have i gåafstand fra festivalpladsen. Under festivalen kan man her blandt andet benytte sig af Wi-Fi, toiletter og køkken.

Derudover lancerer festivalen også en applikation til iPhone og iPad man kan benytte som guide til festivalen, eksklusiv adgang til fotokonkurrence, koncertprogram, musik- og kunstprofiler samt et interaktivt kort over festivalen og meget mere.

Trailerpark Festival 2011 har netop offentliggjort den fuldendte tidsplan for hele festivalen. I år leverer festivalen et langt større line-up af bands, dj's og kunstnere end tidligere.

Programmet byder i år på mere end 60 sprælske danske og udenlandske kunstnere, som blandt andre amerikanske Yacht samt canadiske Peaches, der er på plakaten med sit "karaoke set". Også den nye duo Persona bestående af Peter Peter og Kira Skov lægger vejen forbi samt Mike Sheridan, Kasper Bjørke, Freja Loeb og mange flere.

Tidsplanen kan ses her.

Hele herligheden kommer til at foregå i CPH Skatepark, Enghavevej 78, København SV, og afvikles i dagene 28.-31. juli.

Billetter købes via trailerparkfestival.com.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA