Den skandaleombruste sangerinde er fundet død i sit hjem
Amy Winehouse er fundet død i sit hjem i London, skriver Sky News i dag. Der er ikke mange oplysninger om sagen, men vi opdaterer selvfølgelig med nyt her på sitet, så snart der er mere at berette.
Sangerinden arbejdede på sit tredje album – opfølgeren til succesen Back To Black – og var for nylig nødt til at aflyse en større turne, som følge af at have optrådt beruset i Beograd.
Winehouse har en længere historie med stofmisbrug bag sig, men om det har nogen indflydelse på sangerindens bortgang vides i skrivende stund ikke.
Amy Winehouse blev 27 år - i øvrigt samme alder, som musikere som Brian Jones fra The Rolling Stones, Jimi Hendrix, Janis Joplin, Jim Morrison og Kurt Cobian havde, da de afgik ved døden.