x

Michael Møller lover deprimerende Aarhus-koncert

Michael Møller lover deprimerende Aarhus-koncert

 

Hvordan er det gået i øveren?

– Den er faktisk lidt svær, for vi har ikke været så meget i øveren endnu med de her sange, men vi har da øvet en enkelt gang, og det var enormt hyggeligt, og det plejer det da også at være. Jeg er sikker på, det kommer til at gå godt.

 

Hvad kan vi forvente os af koncerterne?

– Man kan nok forvente sig en lidt deprimerende omgang, for det er jo lidt nogle tunge numre, jeg har med mig. Det er helt klart de mørkeste sange, jeg har skrevet. Jeg har hørt fra flere, at det kan være en lidt deprimerende omgang – på den gode måde, så man skal nok væbne sig med mismod før koncerten. Ellers er det en stille affære og en noget mere intim optræden end med moi Caprice.

 

Hvad gør I, lige inden I går på scenen?

– Vi står i en rundkreds og får kontakt med hinanden. Hvad mig selv angår, har jeg lidt en regel om, at jeg ikke laver noget en halv time før. Der får jeg mig måske en whiskey og går rundt og nynner og kommer i den rigtige stemning til at gå på scenen.

 

Hvad står der på jeres forplejningsliste?

– Der står den der whiskey, jeg godt kan ide at drikke inden koncerten. Så står der, at vi ikke vil have junk food, men at vi gerne vil have mad et par timer før koncerten, både så vi rent faktisk har tid til at spise den, og så vi ikke skal gå på lige efter, vi har spist. Det er ikke så rart.

 

Hvad hører I i tourbussen?

– Det er ekstremt forskelligt, hvad vi kan lide at lytte til af musik, så der er ikke noget, vi hører mere end anden, men for mit eget vedkommende lytter jeg rigtig meget til Papercuts for tiden og et helt fantastisk hollandsk band, der hedder The Nits. De er ikke særlig kendte, men de er ganske formidable. Særligt deres album "In The Dutch Mountains".

 

Køb billetter til koncerten via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA