x

Prince giver natkoncert i Amager Bio

Prince giver natkoncert i Amager Bio

Prince har netop givet sin anden koncert denne weekend på 10-Øren på Amager, og undervejs i koncerten fortalte han, at han giver en ekstrakoncert i nat i Amager Bio. Noget, han også gjorde, da han besøgte Forum sidste år, ligesom han også gæstede Amager Bio i fredags, da hans band The NPG gav koncert dér. Koncerten er også bekræftet af Amager Bio selv.

Koncerten forventes påbegyndt klokken 01.30, og dørene åbnes klokken 01.00. Billetprisen er 500 kroner, og billetter sælges ved indgangen efter først-til-mølle-princippet.

Prince spiller atter sammen med sit band The NPG, som består af den danske bassist Ida Nielsen samt af guitarist og sangerinde Andy Allo, trommeslager John Blackwell, pianist Morris Haynes, sangerinden Shelby J og Cassandra O'Neal på keyboard.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA