Nyhed

When Saints Go Machine på tour

Den danske elektro-popgruppe pakker slagtøj og tangenter og drager på turné til efteråret

"Du kan ikke pege på et andet band i verden, der lyder som os" lød et citat tidligere på året fra den danske elektro-popgruppe When Saints Go Machine.

Gruppen blev dannet i 2007 og debuterede året efter med en selvbetitlet ep. I maj 2009 udgav de debutalbummet "Ten Makes a Face", hvor "Fail Forever" og "You or The Gang" er blandt de mest populære numre. 

Den 16. maj i år udgav maskin-helgenerne deres andet studiealbum "Konkylie", hvis numre GAFFAs anmelder Simon Christensen omtalte som "forunderlige boblende indre lydlandskaber". Førstesinglen "Kelly" blev lytternes favorit, mens anmeldernes blandt andre har været numre som "Church and Law" og "Add Ends".


When Saints Go Machine har i den seneste tid afholdt flere koncerter på diverse spillesteder og festivaler i ind- og udland, og i øjeblikket ligger singlen "Church And Law" i b-rotation på P3.

I oktober måned starter gruppen en turné i Danmark med et enkelt besøg i Sverige.

Planen ser ud som følger:


14.10: Albertslund, Forbrændingen
15.10: Odense, Kulturmaskinen
21.10: Malmø, Debaser (SE)
22.10: Roskilde, Gimle
27.10: Kolding, Pitstop
28.10: Århus, Train
29.10: Aalborg, Studenterhuset
03.11: Lyngby, Templet
04.11: Musikhuzet, Rønne
05.11: Kbh, Vega

Du kan finde mere information om turnéen via When Saints Go Machines officielle hjemmeside.
Billetter kan købes via de respektive spillesteders hjemmesider.

 

 

 


 

ANNONCE