Nyhed

Michael Møller udgiver cd og lp

moi Caprice-sangeren udgiver sit internetprojekt på cd og lp i slutningen af denne måned

I juni måned skrev vi her på GAFFA, at Michael Møllers internetprojekt "A Month of Unrequited Love" bar frugt. Det lykkedes altså Møller at samle penge nok ind til at udgive sine 31 kærlighedssange både på dobbelt-cd og som tredobbelt vinylalbum, som blev sendt insklusive en personlig hilsen til dem, der havde doneret penge til projektet. Ny lyder det at projektet udgives på cd og lp sidst i denne måned.

Om succesen med donations-udgivelser siger Michael Møller i en pressemeddelelse:

"Det var en overraskelse, at det lykkedes mig at samle næsten 50.000 kroner via crowdfunding og derved lave den første danske crowdfundede udgivelse - ikke mindst fordi omfanget var så stort og derfor også dyrt. Jeg tror at mange fans følte sig involveret på en helt ny måde".


I forbindelse med den omtalte alternative udgivelsesform opdagede Møller, at hans publikum og fans mødtes online for at dele musikken fra "A Month of Unrequited Love", hvorom han udtaler:

"Det var sjovt at se, at der opstod små fora på min Facebook-side, hvor folk gav hinanden de numre, de ikke havde nået at downloade. Der var klart en anden community-feeling over det hele".

"Mange skrev om det fascinerende ved selve kalenderidéen: at man ikke bare glædede sig til den ene dag, hvor pladen udkommer, men at der var en ny sang hver dag".


Den alternative udgivelsesform gjorde også Møller endnu mere opmærksom på den krise, der stadig præger musikbranchen.

"Hele processen var en blanding af meget hård og meget inspirerende. Det var hårdt at skulle producere så megen musik, så megen tekst, så mange produkter, men ikke mindst hele tiden at skulle op mod nogle mere faste idéer om, hvordan ting normalt foregår. Man støder konstant ind i små forhindringer, fordi hele industrien er bundet op om et 45 minutters fysisk produkt. Sommetider fik jeg en lidt sær fornemmelse af, at branchen ikke helt har bevæget sig med publikum i den henseende".

Og han slutter af med at konkludere:


"...at det har været en ekstremt inspirerende proces, som på sin vis har sat mange tanker igang om både selve skabelsen af musik og også pladebranchen og promotion".

Michael Møllers internetprojekt modtog fire ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez, som blandt andet skrev:

"Også på tekstsiden rammes der ofte plet, og stærke linjer som "I just wanna thank you for leaving my life" og "I will not let you destroy what we had" kan give et stik i hjertet, selvom man ikke lider af sorger netop der".


Fra september giver Michael Møller en række koncerter på følgende spillesteder:

01. september Voxhall, Aarhus (med band)

03. september Skråen, Aalborg (solo)


04. september Ofelia Beach, KBH (med band)

17. september Dexter, Odense (solo)

23. september Louisiana, Humlebæk (solo


24. september Nørrebro Bryghus, KBH (solo)

03. november Forbrændingen, Albertslund (solo)

Videoen til "As You Walk Away" kan ses her.


"A Month of Unrequited Love" sendes på gaden som cd og lp den 29. august, og den digitale udgivelse ligger tilgængelig via iTunes.

ANNONCE