x

Treefight For Sunlight offentliggør turné og video

Treefight For Sunlight offentliggør turné og video

Den nybagte student Jonas Kloch mødte sidste år Treefight For Sunlight på Roskilde Festival i nabolejeren. Han ville gerne lave en musikvideo til gruppens nummer "Time Stretcher" for debutalbummet "A Collection Of Vibrations For Your Skull", og nu er resultatet kommet. Videoen er lavet i samarbejde med den unge animator Adam Gilbert Jespersen og er en stop-motion dukkefilm.

Se videoen her.

Treefight For Sunlight melder samtidig ud, at de til efteråret tager på danmarksturné. Det sker efter, at gruppen vender hjem fra en koncertrække i udlandet, hvor de har spillet med internationale navne som Tame Impala, The Walkmen og The Go! Team. Bandet lover, at danske koncertgængere kan se frem til smagsprøver på nyt materiale i forbindelse med turnéen.

Hør Treefight For Sunlights musik her.

Turnéplan:

28.10 Studenterhuset Aalborg (DK)
03.11 Gimle, Roskilde (DK)
04.11 Sønderborghus, Sønderborg (DK)
05.11 Folkets Hus, Struer (DK)
10.11 Slagelse Musikhus, Slagelse (DK)
11.11 Posten, Odense (DK)
12.11 Train, Aarhus (DK)
18.11 Vega, København (DK)
24.11 Von Hatten, Randers (DK)
25.11 Forbrændingen, Albertslund (DK)

Køb billetter via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA