x

Foo Fighters får hjælp af 2 x Jones

Foo Fighters får hjælp af 2 x Jones

Foo Fighters har allieret sig med bassisten fra Led Zeppelin John Paul Jones og singer/songwriter Norah Jones i forbindelse med indspilningerne af deres kommende dobbeltalbum. Både Norah og John Paul Jones skal fungere som gæstesolister på albummet.

Ideen bag dobbeltalbummet er, at en side med rock-tracks og en med sange i mere akustisk indpakning.

Foo Fighters satser på at udgive albummet til sommer. Indtil videre er de grundlæggende numre indspillet, og bandet skal nu igang med at lægge vokal på.

Billboard.com annoncerede i august 2004, at Foo Fighters var i gang med forberedelserne til det kommende album. Bandets frontfigur Dave Grohl ville gerne have et års tid til at skrive og indspille studiealbummet, og han mener det vil give meget bedre sange.

Lige nu har bandet ifølge guitarristen Chris Shiflett godt 40 sange eller versioner af sange. Så Foo Fighters må i gang med at grovsortere blandt numrene, da dobbeltalbummet kun skal rumme omkring halvt så mange.


Foo Fighters hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA