x

Prime Time Probation giver album væk

Prime Time Probation giver album væk

De tolv numre på Prime Time Probations album "X-Dreams" bliver nu løbende lagt ud til gratis download på bandets Soundcloud-side. Således kan man fra den 22. august kl. 12 hente et nummer hver uge fra albummet, der udkom den 23. maj iår. 

Flere af numrene på "X-Dreams" er skrevet for over 30 år siden, midt i en syretid, under kraftig påvirkning af euforiserende stoffer. I følge en pressemeddelelse indbefatter bandets fortid blandt andet historier om et hampspisende får og en brændende tourbus. 

"X-Dreams" er et album der, som GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen skrev, da han gav det tre stjerner: "(...) på mange måder er et sen-hippealbum og lyden af den danske rockscene i 70'erne." Læs hele anmeldelsen her.

Allerede nu findes en del af nummeret "No Time to Waste" som download på Prime Time Probations Facebook-side.

Bandet, der består af Jan Deciderius og Poul Møller, gik i opløsning i slutningen af 70'erne, men fandt i 2011 sammen igen for at indspille en blanding af gamle og nye numre til "X-Dreams".

Læs mere om Prime Time Probation og hent numrene på Soundcloud her.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA