x

Edwyn Collins alvorligt syg

Edwyn Collins alvorligt syg

Den skotske sanger og sangskriver Edwyn Collins er blevet alvorligt syg. Den 45-årige Collins blev søndag ramt af en hjerneblødning og er nu indlagt. Hans management oplyser, at lægerne forsøger at stabilisere hans tilstand, men at man for tiden ikke ved mere.

Collins var i 80'erne sanger i den ikke så kommercielt succesfulde, men meget roste gruppe Orange Juice. Han gik siden solo og fik i 1995 et stort hit med "A Girl Like You". Hans seneste album er "Doctor Syntax" fra 2002, og et album med tidlige sange, "The Glasgow School" udgives ifølge BBC i maj.

Collins har på det seneste også arbejdet som producer, bl.a. for Sons And Daughters og Little Barrie.

Edwyn Collins' hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA