Nyhed

Kvelertak drager på turné

De metal-inspirerede norske punk-rockere tager på turné i Skandinavien fra november, hvor de undervejs vil levere to koncerter i Danmark

Til november pakker norske Kvelertak deres grej og drager på turné i Skandinavien, hvor de i alt vil levere 11 koncerter fordelt i Sverige, Finland, Danmark og bandets egen hjemmebane.

Undervejs vil bandet få support af Toxic Holocaust, Doomriders, Trap Them og Wolves Like Us.

Tour-planen ser ud som følger: 


08.11.11 Norway Bergen @ Ole Bull Scene 
09.11.11 Norway Stavanger @ Folken 
10.11.11 Norway Oslo @ Rockefeller
11.11.11 Norway Trondheim @ Samfundet  
12.11.11 Sweden Stockholm @ Strand   
14.11.11 Finland  Helsink @i Tavastia   
15.11.11 Finland  Tampere @ Pakkahuone   
17.11.11 Sweden Gothenburg @ Sticky Fingers
11.12.11 Denmark Aarhus @ Voxhall   
12.12.11 Denmark Copenhagen @ Vega  
13.12.11 Sweden Malmo @ Kulturbolaget

Den 23. september udgiver Kvelertak en limited-edition, deluxe cd/dvd-genudgivelse af deres selvbetitlede debutalbum, som udkom sidste år. Genudgivelsen vil indeholde fire live-optagelser, to demoer, tre musikvideoer, fem live-videoer, dokumentarer, omfattende artwork, en plakat og meget mere. Deluxe-udgaven udgives i 5000 eksemplarer på verdensplan.

Debutalbummet "Kvelertak" var et af de mest roste alternative rockalbum i Norge sidste år.


Kvelertak startede som mange andre som en gruppe gode venner, der ville danne et band. I 2007 fandt medlemmerne Erlend Hjelvik (vokal), Bjarte Rolland (guitar), Maceík Ofstad (guitar), Vidar Landa (guitar), Kjetil Gjermundrød (trommer) og Marvin Nygaard (bas) sammen, og i 2009 optrådte de foran cirka 3000 publikummer på Roskilde Festival.

Når Kvelertak gæster Danmark finder det som nævnt sted på VoxHall i Aarhus og Vega i København, og billetter kan købes via GAFFA Live.

Du kan finde mere information om Kvelertak via deres MySpace.


ANNONCE