x

Punk-rockens fødested på vej mod lukning

Punk-rockens fødested på vej mod lukning

Billede: Mick Anderson

Den legendatiske punkrock-klub, CBGB, i New York er på vej mod lukning. Klubben blev skabt af Hilly Kristal, da han i 1973 opkøbte bygningen, der på dette tidspunkt var et notorisk Hell’s Angels-tilholdssted. Men nu synes klubbens dage altså at være talte pga. dårlig økonomi og det faktum, at bygningen ikke lever op til brandtilsynets krav.

Klubben anses i dag af mange som punkrockens fødested, og bands og kunstnere som f.eks. The Ramones, Blondie, Television, Patti Smith (billedet) og bogstaveligt talt hundredevis af andre navne har alle trådt deres barnesko på klubbens scenegulv.

Kristals lejekontrakt strækker sig frem til august i år, og selv om han ifølge mtv.com vil kæmpe for klubbens fortsatte eksistens, så bliver det en noget nær umulig opgave at rejse finanser til at betale udlejeren og samtidig få bygningen sat i stand, så den lever op til myndighedernes krav. Så punk-rockens Mekka synes sørgeligt nok at være på vej mod sin død.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA