En brugerundersøgelse, som Epinion har lavet for NortSide Festival 2011, viser bred tilfredshed blandt publikum
90 procent af gæsterne ved årets NorthSide Festival var tilfredse med arrangementet som helhed. Det viser en undersøgelse som Epinion har fortaget for NorthSide Festival 2011, hvor omkring 16.000 gæster deltog. Størstedelen af dem har planer om at komme igen i 2012.
Undersøgelsen er omfattende med sine 3914 deltagere, og resultatet er meget positivt, som NorthSide Festival skriver i en pressemeddelelse.
Der var blandt andet ros for musikken på NorthSide Festival. 85 procent var enige i, at de var blevet præsenteret for et interessant musikprogram. Lørdag blev Veto, White Lies og The Streets overværet af 65 procent af gæsterne og søndag så 82 procent Band of Horses.
Undersøgelsen viste dog også utilfredshed med køer ved toiletter, mad- og ølboder, samt udvalget af mad. Men det blev opvejet af god musik, sikkerhed, parkering med mere, så festivallen overordnet set endte med at score 8,5 ud af 10 blandt festivalens gæster.
NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetsalget starter 3. oktober 2011.
Andre tal fra undersøgelsen:
67 procent af gæsterne havde så positiv en oplevelse, at de vil anbefale festivalen til venner og familie.
72 procent synes, Aarhus som by og NorthSide Festival er et godt match.
72 procent af festivalgæster gik eller cyklede til festivalen, mens omkring 13 procent tog bussen.
40 procent af gæsterne var under uddannelse.
46 procent af festivalgæsterne kom fra Aarhus, og 18 procent af festivalgæsternekom fra Hovedstadsområdet.
Aldersmæssigt var gæsterne for 79 procents vedkommende mellem 18 og 34 år.
NorthSide-gæsternes gennemsnitsalder var 28,5 år.