x

Dinosaur Jr. gendannes

Dinosaur Jr. gendannes

Dinosaur Jr. indspillede fra 1985 til 1997 en stribe støjende indieplader, inden frontmand J. Mascis valgte at opløse bandet for at udgive plader under eget navn. Det, der gør denne gendannelse interessant, er dog, at Lou Barlow (Sebadoh, The Folk Implosion), der forlod Dinosaur Jr. tilbage i 1988 efter udgivelsen af bandet tredie plade "Bug", har besluttet sig for at vende tilbage og samarbejde med J. Mascis og de øvrige originale medlemmer.

Ifølge Pitchforkmedia.com skal det gendannede orkester spille på den japanske Fuji Rock Festival, og derefter skulle følge en række koncerter i England. Det skal også på længere sigt blive spændende at se, om de to musikalske profiler, Barlow og Mascis, kan forblive på god fod længe nok til at indspille en ny plade sammen. Men det vil fremtiden jo vise.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA