George Michael deler vandene

George Michael modtager dagen derpå spredte anmeldeser for sin koncert i Herning. Med bedømmelser fra 2/6 til 6/6 deler George Michael vandene med sin "Symphonica: The Orchestral Tour". Overordnet set synes anmelderne at være enige om George Michaels stemmekvaliteter, men uenige om, hvad det er, han skal levere, og hvorvidt han kan bære croonerrollen med et symfoniorkester i ryggen.

Fra toppen af skalaen og nedefter lyder det fra anmeldelkorpset:

GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez giver koncerten 6/6 stjerner med begrundelsen:

"Der er ikke noget at sætte en finger på. Til gengæld er de krydsede for, at denne turné dokumenteres på den ene eller den anden vis. George Michael har ikke alene sunget som en drøm hele aftenen igennem, han har formået at levere en intim og dybt personlig optræden for 10.000 mennesker gennem en absolut velvalgt samling af egne og andres numre, som synes at tegne et perfekt billede, af den kunstner, han ser sig selv som i dag. Der var næppe mange, der savnede "Careless Whisper" eller "Wake Me Up Before You Go Go" i aften, og de, der gjorde, er gået glip af noget stort."

B.T.'s anmelder Jan Eriksen er ligeledes positiv. Han giver koncerten 5/6 stjerner og skriver:

"Aftenens verdenspremiere på den 48-årige sangers symfoniske tour de force blev et både medrivende, bevægende og susende flot møde med en af popmusikkens allerstørste entertainere. For hulen en stemmepragt- og styrke."

"PS: Efter koncerten blev jeg kontaktet af en meget vred og skuffet mand, der sammen med vennerne var kørt hele vejen fra Kalundborg for at se George Michael, som vi kender ham. Han var rasende. Hvor står det på billetten, at han skal spille det der dødsmusik hele aftenen, spurgte han."

Jyllandspostens Peter Schollert giver koncerten 4/6 stjerner og skriver:

"Til den første af tre koncerter i multiarenaen kunne man heldigvis ikke sætte en finger på den 48-årige brites vokale præstation. Den del af oplevelsen var seksstjernet, og jeg kan ikke komme i tanke om en nulevende mandlig popsanger med samme formåen."

"De langsomme arrangementer var i for høj grad i overtal. Det ville have givet showet større spænding og mere spændvidde, hvis der indimellem havde været numre med lidt mere tempo og anderledes energi."

Herning Folkeblads anmelder Henrik Øster Jørgensen giver ligesom Jyllandsposten koncerten karakteren 4/6 og skriver:

"Første sæt fungerede rigtig flot med Rufus Wainwright-coveret "Going To A Town" som et højdepunkt. I andet sæt faldt den luftige soufflé noget sammen. Nu havde publikum hørt det tjekkiske strygerorkester, og de var egentlig klar til lidt fest, fornemmede man." 

Politikkens anmelder Pernille Jensen giver koncerten 3/6 hjerter med begrundelsen:

"Mødet mellem poppens provokatør og den dygtige strygerverden kunne være løst på mere sindsoprivende facon, og der var meget langt fra for eksempel den George Michael, der tilbage i 1998 med et sarkastisk glimt i øjet gav den gas som homoseksuel politibetjent i sin musikvideo til 'Outside'. (...) Det kan man ikke just klandre George Michael for. Hans stemme lød glimrende, og han fremstod veloplagt og glad. (...) Men i stedet gik der for meget af den canadiske flødecrooner Michael Bublé i den, og George Michael forpassede sin chance for at gøre noget uventet."

Ekstrabladets anmelder Thomas Treo giver ligesom Pernille Jensen koncerten 3/6 stjerner og skriver:

"Det stod dog hurtigt klart, at der ikke var meget at komme efter under de elegante gevandter, og det blev en underligt nystrøget affære, hvor en ellers veloplagt, afslappet og udadvendt superstjerne aldrig fik knappet op for en inderlighed, man kunne mærke. (...) George Michael er en god popsanger, men han er altså ikke en stor sanger i klassisk forstand, og man savnede simpelthen dybde i en visuelt veludført og labert leveret optræden."

Belingskes anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen er nede på 2/6 stjerner med begrundelsen:

"Men værst er vokalen. »Dette show handler om min stemme,« siger George Michael undervejs, og det har han ret i. Men ikke på nogen heldig måde. For nok synger han sikkert, rammer ikke én falsk tone, men formidler desværre den samme uinteressante jeg-er-sørgmodig-på-sådan-en-lækker-måde-stemning i »Patience«, »Where I Hope You Are« og alle de andre sange fra arkivet. (...) George Michael skal ikke det her. Han skal derimod gøre det, han virkelig kan, nemlig at skabe fest og glade popdage, præcis som han gør det mod slutningen, hvor der skrues ned for strygerne og distanceblænderiet, og hvor congas og korsangere gør »I'm Your Man« og »Freedom« til friske højdepunkter."

Til sidstnævnte anmeldelse skal det dog bemærkes, at netop "Where I Hope You Are" er et splinternyt nummer – og altså ikke en af "alle de andre sange fra arkivet", som Krogsgaard Christensen skriver.

Du kan desuden læse nogle publikumsreaktioner fra koncerten i vores artikelsektion.