x

The Strokes arbejder på femte album

The Strokes arbejder på femte album

Få uger efter udgivelsen af albummet "Angles", som udkom i marts måned, gik The Strokes igen i studiet for at indspille album nummer fem.

Om arbejdsprocessen har bassisten Nikolai Fraiture har fortalt Daily Star:

"Nogle kommer med noget, andre gør ikke. Vi har ikke så mange afsluttede numre klar, men derimod en masse brudstykker, som vi forsøger at sammensætte ligesom et puslespil. Hvad vi foretager os enkeltvis, er ikke det samme, som når vi er sammen. Som band har vi det godt. Jeg føler lidt, at jeg er med i ægteskabsterapi-forløb".

Under indspilningerne af "Angles" var der en del dårlige vibes blandt bandmedlemmerne. Alligevel lykkedes det dem at skabe en plade, som GAFFAs Lars Löbner Jeppesen gav fem stjerner og ordene:

"New Yorker-kvintetten stråler på ny, på dynamisk og fortrinlig firer (...) At kalde "Angles" et kvantespring, er måske så meget sagt, men The Strokes har i hvert fald flyttet sig betydeligt, i en ny og friere retning".

The Strokes debuterede i 2001 med albummet "Is This It", som nappede en fem-stjernet anmeldelse. Efterfølgende har tre album set dagens lys - henholdsvis "Room On Fire" fra 2003, "First Impressions On Earth" fra 2005, og som nævnt "Angles" fra 2011.

The Strokes spillede desuden en meget rost koncert på årets Roskilde Festival.

Den femte udgivelse, der endnu er uden titel, forventes på gaden inden året er omme.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA