Nyhed

Janet Jackson deltager ikke i hyldestkoncerten for sin afdøde bror

Ligesom brødrene Randy og Jermaine synes sangerinden, at hyldestkoncerten er dårligt timet.

Den 8. oktober er det planlagt, at hyldest-koncerten for afdøde Michael Jackson skal afvikles på Cardiffs Millennium Stadium i den walisiske hovedstad Cardiff.

Janet Jackson har netop udtalt, at hun ikke ønsker at deltage i hyldestkoncerten for sin afdøde bror, fordi datoen falder sammen med retssagen mod den afdødes læge Conrad Murray, som er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab i forbindelse med Jacksons død, skriver rollingstone.com. 

"På grund af retssagen vil det være for svært for mig at deltage i hyldestkoncerten", har Janet udtalt. Begrundelsen er den samme som de to Jackson-brøde Jermaine og Randy gav fornylig, hvilket man kan læse om her.


På trods af at de tre søskende Janet, Randy og Jermaine ikke ønsker at være en del af hyldestkoncerten "Michael Forever" for deres afdøde bror, bakker moderen Katherine og søsteren LaToya op om arrangementet, der indtil videre kan afsløre kunstnere som Christina Aquilera, Cee Lo Green og Smokey Robinson.

Fornylig skrev vi her på GAFFA, at de 35 førende Jackson-fan-grupper havde udsendt en erklæring om, at de ønskede at få hyldestkoncerten aflyst. Og som følger af fan-gruppernes erklæring er Global Live Events efterfølgende blevet bombaderet med utilfredshed omkring arrangementet fra hele verden, og deres Facebookside har modtaget bunkevis af verbale angreb fra fans.

Den fælles erklæring bliver bakket op fra fans i lande som USA, England, Kina, Rusland, Tyskland og flere, i alt flere millioner fans, hvilket rykker koncerten tættere og tættere på en officiel annullering.


Paul Ring fra Global Live Events, som blandt andet står for planlægningen, har dog for nylig udtalt BBC:

"Koncerten bliver helt sikkert til noget".

Og det forlyder, at billetsalget til hyldestkoncerten for Michael Jackson sættes i gang onsdag den 24. august.


 

ANNONCE