x

Nye musikvideoer på GAFFA TV

Nye musikvideoer på GAFFA TV

Teitur, Suspekt og Magtens Korridorer har alle udsendt nye musikvideoer, som nu kan ses på GAFFA TV.

Den 34-årige færøske singer-songwriter Teitur er klar med en ny video til singlen "You Never Leave LA" fra sit seneste album "Let The Dog Drive Home" fra 2010. Den nye video til "You Never Leave LA" er animeret og har hunden fra albumcoveret til "Let The Dog Drive Home" i hovedrollen.

Suspekts nye video til nummeret "Ruller Tungt", der er produceret af Michel Winckler-Krog, er ikke for sarte sjæle, så hvis du er typen, der undgår gyserfilm, kan vi ikke anbefale den. Hele videoen er et velproduceret mareridt i sort/hvid, der lægger sig op af Albertslund-rappernes hårde og kontante stil.

Videoen til Magtens Korridorers nye nummer "Kom Og Mærk", der er instueret af Jonas T. Bech & Kristian Ussing, er en rigtig live-video med band og publikum i centrum. Der er en gennemgående gulbelysning, der kun afslører publikum som silhuetter, mens Magtens Korridorerer giver den gas på bedste rockmanér.

Se alle tre videoer på GAFFA TV.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA