Det mageløse androgyne kammerpopband lægger vejen forbi Loppen og VoxHall d. 16. og 18. maj
D. 16. og 18. maj bliver der mulighed for at opleve et af de mere særprægede og interessante navne på den alternative popscene i Danmark. New Yorker-kollektivet Antony And The Johnsons gæster nemlig på disse datoer hhv. Loppen i København og VoxHall i Århus i forbindelse med udgivelsen af deres andet album ”I Am A Bird Now”.
I front for bandet står den på alle måder yderst ekspressive Antony, der med sit transseksuelle fremtrædende og sin himmelstræbende falset-vibrato-røst leverer sine sjælfulde sange med fuld indlevelse og masser af sans for det teatralske element i musikken. Der skulle med andre ord være lagt i ovnen til en musikalsk oplevelse af den mere ekstraordinære art, når bandet for første gang spiller på en dansk scene.
Forsalget til koncerten er i gang.