Nyhed

Red Hot Chili Peppers-trommeslager forveksles med Will Ferrell

Chad Smith forstår ikke, hvorfor han ofte forveksles med skuespilleren

Chad Smith, som er trommeslager i albumaktuelle Red Hot Chili Peppers, forveksles ofte med skuespilleren Will Ferrell, skriver gigwise.com.

Ifølge Smith kommer Ferrells fans til ham og har svært ved at tro ham, når han fortæller dem, at han ikke er skuespilleren. For fem år siden kunne man finde Smith på forsiden af Rolling Stone Magazine, hvor folk påstod at det var Ferrell.

I et interview med Rolling Stone blev Smith spurgt, om han fortæller fans, at han ikke er Ferrell, hvortil han svarer:


"Folk som henvender sig til mig er enten selv trommeslagere eller fans af bandet. Det sker ikke så ofte, men der er altid en eller anden der vil have taget et billede med mig eller lignende. Andre spørger: er du Will Ferrell? Hvortil jeg svarer nej, hvor deres respons så er hen i retningen af, at det er noget møg og fortsætter med at forklare, at de da ellers lige har set en mand få taget billede med mig og spørger, hvorfor jeg skal opføre mig sådan, hvor jeg svarer: helt ærligt, jeg er ikke Will Ferrell".

"Så ofte er det egentlig lettere bare at lade som om, at jeg er Ferrell og få taget et billede med dem, så de går deres vej. Det er underligt at ligne en så meget, at folk nogle gange går ud fra, at du er en anden uden at spørge, og kommer hen og siger: Du var virkelig god i den og den film".

Smith slutter af med at fortælle, at han en gang har mødt Ferrell og ikke forstår, at folk synes, at han ligner ham så meget.


Will Ferrell er blandt andet kendt for "Saturday Night Life", "Blades Of Glory" og "Old School".

(Chad Smith/venstre, Will Ferrell/højre)

ANNONCE