x

Coldplay udgiver ny single i dag

Coldplay udgiver ny single i dag

I juni udkom Coldplays førstesingle "Every Teardrop Is A Waterfall" fra det kommende femte album, "Mylo Xyloto", der udkommer den 24. oktober.

Bandet er nu klar med deres næste single, "Paradise", som udkommer i dag. Hvis man forudbestiller albummet på iTunes, modtager man straks en gratis download-version af "Paradise".

Albummet, hvis titel udtales "my-lo zy-letoe", er produceret af Markus Dravs, Daniel Green og Rik Simpson, er yderligere gæstet af Brian Eno. "Mylo Xyloto" bliver udgivet digitalt og som cd og vinyl, hvor vinyl-udgaven vil indeholde en plakat. Derudover udkommer der også en særlig limited edition udgave, som indeholder en bog med pop-op graffitikunst, som er designet af David A. Carter, en cd, en vinyl og andet eksklusivt indhold som blandt andet billeder, uddrag fra studie-logbogen og andre af bandets noter.

Tracklisten for det kommende album er også offentliggjort og ser således ud:

  1. Mylo Xyloto
  2. Hurts Like Heaven
  3. Paradise
  4. Charlie Brown
  5. Us Against The World
  6. M.M.I.X.
  7. Every Teardrop Is A Waterfall
  8. Major Minus
  9. U.F.O.
  10. Princess of China
  11. Up In Flames
  12. A Hopeful Transmission
  13. Don't Let It Break Your Heart
  14. Up With The Birds

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA