x

She & Him udgiver julealbum

She & Him udgiver julealbum

M. Ward aka Matt Ward og Zooey Deschanel, der er de to medlemmer i duoen She & Him, udgiver julealbummet "A Very She & Him Christmas" allerede inden den amerikanske helligdag, Halloween.  

Zooey Deschanel har tidligere gjort sig bemærket som skuespiller, og samarbejdet med M. Ward startede, da de to mødtes for at indspille et nummer til soundtracket på filmen "The Go-Getter". I 2009 indspillede bandet et cover af The Smiths' "Please, Please, Please Let Me Get What I Want" til filmen "500 Days of Summer", hvor Zooey Deschanel, ud over at levere musik til soundtracket, også spiller den kvindelige hovedrolle.

M. Ward gæstede til dette års Aarhus Festuge, hvor han blandt andet gæsteoptrådte ved koncerten med Howe Gelb. GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez skriver blandt andet følgende om Wards præsentation ved koncerten:

"Vi får et par velsmurte solo-sangfortællinger solo fra Ward, der nærmest læner sig ind over mikrofonen og kigger skævt op i loftet, når han synger. Han udviser en overlegen styr på stemmebåndene i sange som "Lullabye And Exile" og "Rollercoaster", der bedst kan beskrives som den musikalske personificering af en lun sommerbrise."

Der bliver dog nok nærmere tale om musikalske snefnug og juletræer, når "A Very She & Him Christmas" udkommer den 25. oktober. 

Tracklist

01 The Christmas Waltz
02 Christmas Day
03 Have Yourself a Merry Little Christmas
04 I'll Be Home for Christmas
05 Christmas Wish
06 Sleigh Ride
07 Rockin' Around the Christmas Tree
08 Silver Bells
09 Baby, It's Cold Outside
10 Blue Christmas
11 Little Saint Nick
12 The Christmas Song


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA