x

Se tre nye musikvideoer på GAFFA TV

Se tre nye musikvideoer på GAFFA TV

Nu kan du se tre nye musikvideoer på GAFFA TV.

UFO har lavet en musikvideo til sin nye single "Sindssyg", og den er temmelig sindssyg. Der blev blandt andet brugt fem kilo C-4 plastisk sprængstof under optagelserne samt gjort brug af den allernyeste kamerateknologi, som muliggør slowmotion i et hidtil uset langsomt tempo. (2000 billeder i sekundet= 80 gange langsommere end virkeligheden). I videoen prøver diverse kvinder at få has på UFO. Se om det lykkes på GAFFA TV.

Nightingale String Quartet er en kvindelig klassisk strygerkvartet, og hvordan er de så endt på GAFFA TV, når nu de spiller klassisk musik? Deres mål er, at klassisk musik skal ud til det brede publikum, og de har derfor lavet en meget flot musikvideo, der ikke kun taler til klassiske entusiaster, men derimod bryder med genrekonventionerne, da musikvideoer ikke kan siges at være et ubredt fænonmen inden for den klassiske genre. Nightingale String Quartet hævder, at deres musikvideo er den første klassiske musikvideo i Danmark, og de spørger endda sig selv, om det er den første i verden. Se musikvideoen til Nightingale String Quartets fortolkning af Dmitri Shostakovichs 3. strygekvartet, 4. sats på GAFFA TV

Den sidste nye musikvideo du kan se på GAFFA TV er From Sarahs flotte video til det stemningsfyldte nummer "Demons". From Sarah er et nyt dansk navn, der netop har udsendt deres debut-ep "Notes", der fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Erik Barkman, idet han konkluderede: "From Sarahs håndværk er sikkert. Der er masser af potentiale i deres stemningsfulde artrock, også kommercielt, hvor Kashmir for længst har vist vejen." Se From Sarahs musikvideo på GAFFA TV.

God fornøjelse.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA