Fona på Strøget i København har annonceret natåbent på grund af "Toback To The Fromtime"
Allerede natten til mandag kan Malk de Koijn-fans få fat i det nye album "Toback To The Fromtime".
Fona på Strøget i København har nemlig på grund af den længe ventede udgivelse valgt at holde ekstra åbent og vil sælge albummet fra klokken 00:01 mandag.
Der er posters og T-shirts til de første i køen, og de første cd'er og vinyler vil være signerede.
I næste nummer af GAFFA bringer vi en omfattende artikel om gruppen og deres nye album.
"Toback To The Fromtime" er det første album Malk de Koijn udgiver siden deres anmelderroste "Sneglzilla" fra 2002.