Nyhed

Kasabians nye album er ude i dag

Det britiske indie-rock-band Kasabian udsender i dag deres fjerde album "Velociraptor!"

Kasabian udgiver i dag opfølgeren til den anmelderroste forgænger "West Ryder Pauper Lunatic Asalym", der blandt andet fik fem stjerner af GAFFAs anmelder Kristian Bach Petersen. Det nye album har, som GAFFA tidligere har berettet, fået titlen "Velociraptor!", og som det hedder i en pressemeddelelse, bider Kasabian fra sig med det nye album.

"Den bedste vej er at blive bedre for hvert album" udtaler guitarist og sangskriver Sergio Pizzorno i en pressemeddelse, og det mener Kasabian i alt beskedenhed er tilfældet med 'Velociraptor!'"

Sergio Pizzorno mener desuden, at Kasabian har forandret sig, for som han siger: "Ligegyldigt hvilken kasse du tidligere har puttet os i, skal du splitte den kasse ad, poste den til alle verdenshjørner og få nogle til at brænde den og begrave den bagefter. For den boks er færdig."


"Velociraptor!" er blevet indspillet i Los Angeles og San Francisco blandt andet i selskab med Dan The Automator, der også producerede gruppens foregående album.

Albummet har været at finde på i iTunes siden den 16. september, men kan altså fra idag erhverves i danske pladebutikker, og du kan selvfølgelig snart læse en anmeldelse af albummet her på GAFFA.dk.

 Velociraptor! Tracklist:

01. Let's Roll Like We Used To

02. Days Are Forgotten

03. Goodbye Kiss

04. La Fée Verte

05. Velociraptor

06. Acid Turkish Bath (Shelter from the Storm)

07. I Hear Voices

08. Re-wired

09. Man of Simple Pleasures

10. Switchblade Smiles

11. Neon Noon


Lyt til nummeret "Switchblade Smiles" fra "Velociraptor!" her:

 

ANNONCE