x

Bowie vil lave web-radio for børn

Bowie vil lave web-radio for børn

Den 54-årige Tynde Hvide Hertug af intelligent pop, David Bowie, vil – senere på året – også kunne tilføje Internet-børneradio-vært på sit (efterhånden nok noget) omfangsrige visitkort. Bowie har nemlig offentliggjort planer om, at launche en sådan feature på sit eget officielle (og enormt tjekkede) site – fordi hans seneste barn, datteren Alex, inspirerede ham til det. Sitet er allerede vært for diverse musik-kanaler – hvor man kan høre Bowie remixes, sjældent materiale med Bowie – eller bare numre med kunstnere Bowie finder interessant.

I samtale med det hæderkronede musikmagasin Rollingstone.com, fortæller den musikalske kamæleon følgende: ”Jeg var en dag ved at optage noget musik jeg godt ville høre, mens Alex (datteren) var i bad, eller spiste, og det slog mig pludselig, at det ville være rart at have en særlig sektion på mit site – kun for børn”. Stationen får det velklingende navn KOTJ, og vil blive lanceret senere på året.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA