Rocksangeren vil klippes ud af musikvideoen "Moves Like Jagger" af Maroon 5
Så er der flere Rolling Stones-relaterede nyheder, for nu udtaler Mick Jagger til tidsskriftet The Times, at han føler at Maroon 5 underminerer sig selv ved at bruge ham selv i deres musikvideo til sangen "Moves Like Jagger", der blev udgivet den 21. juni og hitter på alverdens hitlister.
"Det er lidt mærkeligt. Sangen "Moves Like Jagger" er et meget fængende nummer. Jeg kan synge den for jer, hvis I vil have det, men jeg skal nok skåne jer for det. Jeg har vidst om det længe, så det kommer ikke som en overraskelse. Jeg kender godt bandet, og jeg kender Christina samt instruktøren, og de blev bare ved med at sende videoen til mig", udtaler Mick Jagger til The Times.
Jagger tilføjer, at han er blevet inviteret til at optræde sammen med Maroon 5, men at han næppe vil acceptere tilbuddet. "Maroon 5 har spurgt mig, om jeg vil optræde med dem live, men hvad skal jeg dog lave? Synge sangen? Jeg tror ikke, at jeg dukker op", slutter Jagger interviewet.
Musikvideoen blev udgivet den 8. juli og er instrueret af Jonas Åkerlund. Ud over at anvende en nu mindre mængde optagelser af Mick Jagger, indeholder musikvideoen også en optræden af den amerikanske sangerinde Christina Aguilera.