Den amerikanske west coast-hiphopper har været på udkig efter skuespiller job på det sidste, og nu skal han både medvirke endnu en serie og en film
Snoop Doog har tidligere spillet med i film og serier, og nu føjer han så endnu en af hver til cv'et. Den amerikanske rapper har nemlig fået rollen som familiepatriark i en ny sitcom for Warner Bros. TV. Tv-serien, der endnu ikke har noget navn, skal produceres af tv-veteranen Don Reo.
Næsten samtidig med nyheden om sitcomen er nyheden kommet om, at Snoop er blevet castet til hovedrollen i den kommende film "The Legend of Fillmore Slim", som er en biografisk film over bluessanger og guitarist Fillmore Slims kariere. Filmen vil blive instrueret af Hawthorne James, og produktionen starter i december.
Snoop Dogg kan altså ikke siges at ligge på den lade side, og inden han går i gang med sine filmprojekter, kan han da også opleves i Danmark, hvor han giver koncert på Train i Aarhus og Store Vega i København henholdsvis den 12. og 13. oktober.
Billetter formidles via GAFFA Live.